På denne side kan du læse om hvordan du melder dig eller dit barn ind hol 2. hellig anders spejderne.
Før du melder dig ind
Inden du melder dig ind, skal vi have fundet ud af hvilken afdeling du passer til.
Vores afdelinger er inddelt efter klassetrin, således at vi kan tilpasse aktiviteter og ture så de passer dig bedst.
Hvis du klikker på afdelingsnavnet, kan du læse mere om den enkelte afdeling, deres aktiviteter og finde kontaktoplysninger på afdelingslederne.
Familiespejd, er for børnehavebørn(3-6 år) og deres forældre.
Mikroer, er for 0. til 1. klasse.
Minier, er for 2. til 3. klasse.
Juniorer, er for 4. til 5. klasse.
Troppen, er for 6. til 9. klasse.
Klanen, er for 16 til 24 år.
Er du I tvivl om hvor du passer ind, så sidder vores gruppeledere klar til at hjælpe dig på: 2hag@hotmail.dk
Inden du melder dig ind, er du velkommen til at komme på besøg 2-3 gange og sikre at vi er det helt rigtige for dig. Tag kontakt til afdelingslederen eller gruppelederen for nærmere information.
Når du er klar til at blive meldt ind
Når det er tid til indmeldelse skal der udfyldes en indmeldelsesformular.
Her udfylder du de informationer vi skal bruge om dit barn. Det er vigtigt du tager stilling til om vi må tage billeder af dit barn, og bruge på vores sociale medier.
Du vil modtage en velkomstmail fra gruppelederne, idet dit barn er blevet færdig indmeldt. Indmeldelse
Der vil forekomme et indmeldelsesgebyr på 150 kr.
Når du er blevet meldt ind
Når dit barn er indmeldt i gruppen modtager den nye spejder sit eget tørklæde samt afdeling bog til det førstkommende spejdermøde. Når man bliver minispejder modtager man af gruppen en sangbog. Spejdere der meldes ind som junior/trop modtager den ved indmeldelse.
Tørklædet er på til alle møder og spejderarrangementer. Hos 2. Hellig Anders Spejderne er tørklædet unikt, da vi får special syet dem. Pas derfor godt på det.
Når man skal ud og finde en uniform, kan man starte med at tjekke ud hvad der findes på DBA. Her kan man tit finde en brugt uniform til billige penge. Gruppen sørger for at der bliver udleveret de rigtige mærker til uniformen.
Har man ikke en uniform, kan en mørkeblå eller sort bluse bruges indtil. Det kan være en god ide at købe en t-shirt med korpslogo som kan bruges om sommeren.
Ellers kan der købes uniformer og andet spejdergrej i spejdersport. I 2023 får alle spejdere 20% rabat, normalt er spejder rabatten 10%. Du skal blot fortælle hvilken gruppe spejderen er medlem af.
Kontingent - prisen for at blive spejder
Kontingent er den pris, det koster at gå til spejder. Prisen er fastsat af grupperådet, der er spejdernes årlige generalforsamling med både spejdere, ledere og forældre til stede. Det koster 275 kr. i kvartalet. For familiespejd koster det 130 kr. i kvartalet.
Ved større arrangementer og ture kan der forekomme egenbetaling.