Juniorflokken består af glade spejdere af begge slags i alderen 10 – 12 år dvs 4.-5. klassetrin samt 2 ledere.
Vi holder møde om torsdagen kl. 18.30 – 20.00 i spejderhuset. Når vi holder møde ude på vor grund Rævehøj angives dette i programmet også hvis mødetidspunktet er anderledes en normalt. Fint program over hvor vi skal være på siden her.
På møderne arbejdes med de grundlæggende spejderfærdigheder, og når vi tager af sted på weekendture, overnatter vi ofte i telt. Maden tilbereder juniorerne selv, helst over bål.
Spejderne er pt. opdelt i 2 patruljer, som hedder: Puma & Panter
Patruljen samarbejder om at løse de udfordringer, som patruljen stilles overfor, således at alle patruljemedlemmer deltager og er ansvarlige for at en opgave løses.
Udover sit navn kan man også have et spejdernavn som følger en hele spejdertiden. Lederen tildeler hver spejder et spejdernavn, hvis ikke tidligere har fået et som fx mikro eller mini spejder.
På møderne arbejder vi med forskellige emner (spejderfærdigheder), som fx:
- Båltænding
- Førstehjælp
- Knob og besnøringer (vi binder rafter sammen)
- Pionering – vi bygger med rafter og tovværk f.eks. et lille tårn, gynge eller lignende
- Verdenshjørner og kompas
- Kort og kortsignaturer
- Natur – finder ud af hvad skovens buske, træer og blomster hedder og lærer reglerne for hvordan man færdes i skoven
- Koder og morsealfabet
- Leger, synger og laver underholdning til Lejrbålet
Vi laver også andre ting og du kan evt. selv komme med ideer.